Lerchenborg, stamhuset for den danske lensgrevelige slægt
Lerche-Lerchenborg, opførtes 1743-53 af general Christian
Lerche.
Hovedbygningen, avlsbygningerne og parken, der er anlagt efter
barokkens krav til symmetri, udgør en arkitektonisk helhed, der er
enestående i Danmark.
Selv om den oprindelige tilkørselsvej har været gennem parkens
alléer op til den dobbelte havetrappe i hovedfløjens midte, opleves
den store og rene harmoni, der er Lerchenborg-anlæggets særpræg,
næsten klarest, når man nærmer sig gården ad den hovedakse, som
fører gennem avlsgårdene.
Ved at spadsere fra parkeringspladsen op gennem de vældige
gårdrum mellem ladegårdsbygningerne fornemmer man, at Lerchenborg
ikke blot var en betydelig families landresidens, et "Maison de
plaisance", men i høj grad var - og er - en landbrugsejendom. Fra
ladegårdene går man ind i staldgården og står så ved den hvide
hovedbygning. Den indre gårdsplads markeres og adskilles fra
økonomibygningerne ved en række granitstøtter, forbundet med svære
jernkæder - her er vi i herskabets eget domæne, Cour d'honneur.
Anlæggets hovedakse fortsætter på havesiden gennem den egentlige
barokhave, ud gennem parken og videre ud i amtsvejen, krydset af
tværakser, overalt domineret af de 200-årige lindealléer.
Af godsets 650 hektar ager og skov omfatter selve parken og
bygningerne godt 20 hektar.
Lerchenborgs arkitektur og interiør
General Lerche havde fået styrket sin medfødte kunst- og
arkitekturinteresse ved rejser i Europa (han deltog som officer i
felttog lige fra Mecklenburg til Sicilien), men det var dog blandt
sine danske officerskolleger, han fandt den inspiration, som kom
til at præge Lerchenborgs enkle og klare stil.
Vore tre betydeligste barok-arkitekter, Thurah, Eigtved og
Häusser, var officerer som Christian Lerche, og der er da også
umiskendelige påvirkninger fra disse tre professionelle arkitekter
i general Lerches selvtegnede projekt på Asnæs, hvor slægtens
jordegodser efterhånden var blevet samlet.
Som ved andre af periodens herregårdsbyggerier indgik et
eksisterende hus i planen. Den tidligere Østrup Hovedgård står
faktisk inden i Lerchenborgs hovedfløj, og dette forklarer blandt
andet de to ens hoveddøre til den indre gård, hvor facaden - ifølge
barok-idealerne - burde have haft en pompøs midterportal, som det
er tilfældet på havefacaden. Nok er Lerchenborgs ydre i barok-stil,
men den efterfølgende rokoko præger helt den indre udsmykning. I
hovedfløjen er rummene orienteret imod parterrehaven, og kun to
stuer og den store havesal har også vinduer til den indre gård.
Forbindelsen mellem værelser og sale er lagt "enfilade", det vil
sige i en lang række langs ydervæggene. Det giver fri vægplads og
en smuk perspektivisk virkning, når man ser ned gennem bygningen,
hvor rummene træder frem i det stærke lysindfald fra de høje
vinduer mod parken.
I salene krones kaminerne af familieportrætter, udført af tidens
bedste kunstnere. I riddersalen i søndre sidefløj forestiller
kaminportrættet Norges statholder, Ditlev Vibe, den navnkundigste
mand i grev Lerches mødrene familie. Riddersalens vægge og det
hvælvede loft er dekoreret med hvide stuk-relieffer i smuk balance
med panelernes og skoddernes bemalinger i gråtoner med motiver fra
Ovids metamorfoser.
Besøgende har adgang til hele den søndre sidefløj, fra
riddersalen kan man gå ind i hovedfløjens gemakker indtil
havesalen.
I gårdfacadens sidefronter lod bygherren opsætte to stentavler
med latinske inskriptioner, hvor især den ene tolker hans livssyn
og glæden ved det nye smukke stamhus:
QVID IN VITA OPTATIVS . QVAM IN PATRIA TERRA
IN PROPRIIS ÆDIBVA . SVB DENSO . TEGTO STILLIGIDIVM
AVDIRE NEG TVBARI
"Hvad kan man bedre ønske sig her i livet, end i sit
fædreland,
i sit hjem, under tæt tag, uforstyrret at høre regnen falde."
Barokhaven og parken
Som assistance for de danske arkitekter, som virkede under
kongerne Christian VI og Frederik V, indkaldtes i 1738 fra Frankrig
den velanskrevne havearkitekt, Jean-Baptiste Descarrieres de
Longueville. Også han var officer, og han mødte, næsten
uundgåeligt, general Lerche. Mellem de to mænd begyndte snart et
inspirerende samarbejde. I efteråret 1747 kom de Longueville til
det næsten færdigbyggede Lerchenborg. Han gik i gang med at
realisere og videreudvikle Lerches allerede skitserede plan for det
store barok-anlæg.
Sammen med bygherren og dennes gartner, Spaht, anlagde han
haven, parken og lindealléerne, faktisk som vi i dag ser dem.
Hovedalléen, som fortsætter på begge sider af hovedbygningen og
avlsgårdene, er den overordnede midterakse. På begge sider af
parterrehaven løber to dobbelt-alléer, som i et "skuldertræk"
forenes med hovedalléen, inden denne fortsætter ud i den
oprindelige tilkørselsvej til godset.
Foran hovedbygningen ligger den helt symmetriske del af
barokhaven. I denne parterrehave var der oprindelig anlagt
kunstfærdigt indrammede bede - la piece de broderie -
"Broderihaven". I dag markeres disse bede som græspartier. Om
parterrehaven lukker den særprægede buehæk sig som en effektfuld
indramning. Denne 200 meter lange lindeløvgang, en såkaldt
"berceau", var med sine 5 meter brede og 7 meter høje konturer i
svungne, knækkede linier - dengang som nu - enestående i
Danmark.
Buehækken var anlagt som "Det grønne Lerchenborg". Mure med
vinduer og portåbninger, tårne og pavilloner - alt klippet i
levende lindetræer. I nicher og i vinduerne stod statuer, vaser og
urner. De klippede mure brydes, med tilsigtet dramatik, lige ud for
havetrappen. Herfra ser man frit ud gennem den 12 meter brede og
godt 385 meter lange hovedallé, der fortsætter ud i sognevejen.
Naturligvis satte skiftende tider og moder sit præg på have og
park. Da den såkaldte engelske havestil kom til Danmark omkring
1800, ønskede også Lerchenborgs daværende ejer at tillempe det
regelbundne barokanlæg efter moden. Den oprindelige køkkenhave syd
for parterrehaven veg i 1966 for en rosenhave med over 20.000 ædle
franske roser. Men en så stor rosenhave beslaglagde næsten al den
arbejdskraft, der var til rådighed for hele parken, og da man i
1983 endelig besluttede af reetablere og bevare de Longuevilles
oprindelige barokplan, blev disse arealer igen udlagt til nytte- og
skærehave. Også frugthaven (fra hvis bær, Lerchenborg-vinen
presses) genopstod her.
Med denne tilbageførsel af have og park til de oprindelige anlæg
er der draget omsorg for at værne om et af Danmarks bedst bevarede
totalanlæg fra 1745-47. Buehækken vil efter beskæring og
konturhugning igen stå som "Det grønne Lerchenborg", nyplantede
lindetræer trækker parkens akser op i fuld styrke, og i det
engelske parkafsnit skabes der frie udsyn til det omliggende
landskab.
I 1987 blev barokhaven fuldendt med en vandkunst, opsat i
parkens midterallé. Et nutidigt kunstværk udført i granit.